EU-Parlamentskandidater for dårligt forberedt

”We, in the Peoples Party,…” erklærede Jaleh Tavaloki fra Folkebevægelsen mod EU for ligesom at komme i gang. Opmærksomheden om fortsættelsen af sætningen var dermed effektivt fjernet. Tilhørerne måtte lige tjekke hos sidemanden, om hun virkelig var fra the Pia-party, eller om det var en fortalelse.

Det var i det hele taget underholdende at høre fire formentlig uforberedte EU-Parlamentskandidater, da de i går udgjorde panelet på konferencen Who is Europe? Tilhørerne var fortrinsvis Århus Universitets europastuderende. Konferencen fandt sted i Studenternes Hus i Århus, mens de tilhørende studerende kom fra hele Europa og mere til.

Det var de studerende, der havde forberedt konferencen. De ville bl.a. spørge politikerne, hvilke muligheder de så i EU-Parlamentet, når det gjaldt repræsentation af mindretal. For så vidt emnet overhovedet blev berørt af kandidaterne, blev det placeret i den danske diskussion om fælles asyl- og migrationspolitik og i diskussionen, om EU bør eksistere som mere end en toldunion. Det var noget, de danske politikere havde en mening om.

De håbefulde studerende blev jævnt hen adresseret, som om de var danskere, og som om de var interesseret i kandidaternes indenrigspolitisk forberedte kampagnesnak.

Bulgarien et tredjeverdensland

EU inkluderer nu ”all these third world countries,..” sagde eksempelvis Junibevægelsens Rasmus Paludan i en af sine nationale tirader. Det er muligt, den var passeret uden videre blandt Paludans normale danske tilhørere, men her vækkede den forsamlingen. Undrende blikke blandt tilhørerne afspejlede sikkert heftig bagvedliggende hjerneaktivitet. Hvem tænkte han mon på? Well, forløsningen kom snart, da bl.a. bulgarske tilhørere måtte sande, at det var Bulgarien og Rumænien, Junibevægelsen betragtede som tredjeverdenslande.

Somaliske vejskilte i Sønderborg?

Let presset af en af tilhørerne, om man mon også ville forholde sig til de såkaldte historiske mindretal, opstod der en overraskende enighed blandt kandidaterne. Både Jaleh Tavaloki, Rasmus Paludan og Lasse Holm Grønning fra Radikale Venstre og Peter Hjortkjær fra Liberal Alliance mente, at mindretal burde behandles ens, uanset om de tilhørte de nye eller de gamle, historiske, mindretal.

Det blev aldrig opklaret, om man så mente, at de allerede opnåede rettigheder for de historiske mindretal skulle bekæmpes, så alle var lige? Eller mente man mon, at de nye mindretal skulle have de samme rettigheder som de historiske? Når eksempelvis historiske mindretal vinder retten til skiltning på deres eget sprog – tyske vejskilte i Sønderjylland for eksempel -, vil kandidaterne mon så kæmpe for, at denne rettighed ophæves i EU-sammenhæng? Eller vil de kæmpe for, at nye mindretalssprog skal have de samme rettigheder? Somaliske vejskilte i Sønderborg, Aabenraa eller Ljouwert/Leeuwarden (NL)?

Det må de vist lige tænke over en ekstra gang.

FOTO: Jaleh Tavaloki fra Folkebevægelsen mod EU, som erklærede sig som medlem af Peoples Party. Det kan være vanskeligt at hitte rede i det sproglige, når man er EU-Parlamentskandidat. Til højre ses Lasse Holm Grønning (RV).